Fakta om vand

Jorden er et lukket system. Det er det samme vand , der eksisterer i dag, som eksisterede på jorden for millioner af år siden.
 
Der er to typer vand: saltvand og ferskvand. Saltvand indeholder meget salt, mens ferskvand har en opløst saltkoncentration på mindre en 1%.
 
73% af jordens overflade er dækket med vand.  
97% af jordens vand findes i havene, og er salte. Kun de resterende 3% er ferskvand og kan derfor bruges som drikkevand.
Af ferskvandet er mere end 75% bundet i polernes iskapper.
 
Af det vand, der findes på jorden, kan mennesker kun bruge 3 promille som drikkevand. 
Dette vand findes i grundvandsmagasiner, floder og ferskvandssøer.
 
Vand bevæger sig rundt på jorden i en cyklus.
Cyklussens 5 dele består af: Fordampning, kondensering, nedbør, infiltrering og overfladeafløb.
 
Over 100 år vil et vandmolekyle være 98 år i havet, 20 mdr. i fast form (s), omkring 2 uger i floder og søer og mindre end en uge i atmosfæren.
   
Vand koger ved 100ºc, fryser ved 0ºc og har en pH på 7, (hvilket hverken er syre eller base ). 
   
Frosset vand vejer 9% mindre end flydende vand, hvilket medfører, at is flyder på vand.
 
Vand er den eneste substans, der naturligt findes på jorden i tre tilstandsformer: flydende, fast ( is ) og gasform (vanddamp). 
  
Vådområder fungerer som højest effektive vandrensningsanlæg, der absorberer kemikalier og filtrerer forurening fra.
 
Global opvarmning har, pga. effekter som  hævet havoverflade og ændring i årstidernes mønster, evnen til at påvirke verdens ferskvandsresourser.
 
Mennesket
 
Omkring 70% af et voksent menneskes kropsvægt udgøres af vand.
 
Et menneske kan leve uden mad i mere end en måned, men kun uden vand i omkring en uge.
 
Når et menneske føler tørst, har det mistet omkring 1% af sit optimale vandindhold.
 
Et menneske skal drikke ca. 2 liter vand dagligt for at leve sundere. Et menneske drikker i gennemsnit 75.000  liter vand gennem et liv.
 
Selvom sodavand, kaffe og te er næsten 100% vand indeholder de også koffein. Koffein virker dehydrerende, idet det forhindrer vand i at vandre til de steder i kroppen, det skal bruges.
 
Vand hjælper kroppen med, at udskille affaldsstoffer og vand regulerer kroppens temperatur. Hvis du har feber, skal du derfor drikke meget vand.
 
Saltvand kan bruges som drikkevand, hvis det bliver afsaltet. 
   
Hver dag får solen en trillion tons vand til at fordampe. Et enkelt træ kan afgive 265 liter vand pr. dag via fordampning. 
  
Mere end 1/6 af jordens befolkning er uden en sikker vandforsyning. 
   
I dag skal drikkevand møde skrappe krav for at sikre en god kvalitet. 
 
Hårdhed og pH - Måling af hårdhed
Vand inddeles i hårdhedsgrader efter dets indhold af kalk  kalcium, (Ca. ) og/eller magnesium (Mg). Enheden er  odH (grader dansk hårdhed).                                                                   
1 grad dH betyder at vandet indeholder 10 mg CaO pr liter. I Danmark inddeles vand i følgende hårdhedskategorier.
 
                                          0-4  odH Meget blødt
                                          4-8  odH Blødt
                                        8-12  odH Middelhårdt
                                      12-18  odH Temmelig hårdt
                                      18-30  odH Hårdt
                                   over 30  odH Meget hårdt
 
Med forholdsvis enkelt udstyr kan vandets hårdhed måles på stedet med en nøjagtighed  på
+/ 0,5 odH.                                                                                                           
 
Nøjagtigere målinger kræver indsendelse af vandprøver til et laboratorium.
 
Hårdhed af vandværksvand i Danmark
Vands hårdhed afhænger af lokale forhold. Derfor variere hårdheden af vandværksvand meget fra område til område